Vores historie

De to moderklubber havde tidligere samarbejdet om spillerudveksling, og i januar 2016 offentliggjorde klubberne deres intention om at danne en eliteoverbygning. Overbygningen blev etableret i juni 2016 under navnet Jutland Vikings. Efter to sæsoner i 1. division med to moderklubber meddelte Silkeborg Skøjteløberforening noget overraskende, at klubben, på trods af Jutland Vikings sportslige og tilskuermæssige succes, trak sig fra samarbejdet, hvilket styrkede samarbejdet med IK Aarhus.

I den anden sæson endte holdet på 3.-pladsen i 1. divisions vestkreds og formåede i det efterfølgende slutspil at spille sig helt frem til finalen, hvor de tabte med 1-3 i kampe til Gladsaxe Bears.

I dag spiller holdet udelukkende i Aarhus Skøjtehal, hvor man regner med at kunne genopfinde ishockeyen, som en professionel sport, med mange tilskuere i hallen. Holdet er bygget op omkring lokale og danske talenter, krydret med udenlandske profiler.

Jutland Vikings

Er en dansk ishockeyklub, der er en eliteoverbygning på IK Aarhus, og spiller sine hjemmekampe i Aarhus Skøjtehal. Tidligere var Silkeborg Skøjteløberforening med i samarbejdet, og klubben spillede også hjemmekampe i Silkeborg Sportscenter, hvor der i slutspillet blev sat tilskuerrekord for sæsonen i DIV 1.

Jutland Vikings spillede sin første turneringskamp den 21. september 2016, da holdet i 1. division mødte Vojens IK på udebane og tabte med 3-4. Klubbens første mål blev scoret af canadieren Kyle Heffernan, da han i anden periode reducerede til 1-3. Klubben endte grundspillet på 7.-pladsen og i slutspillet blev østjyderne slået ud i kvartfinalerne mod Hvidovre Fighters med 1-3 i kampe.

2016
Playoff
2017
Playoff
2018
Silver medalje
2019
Playoff
2020
Playoff