STORT COMEBACK I VIKINGS SEJER

1. PERIODE
I går aftes, bød Jutland Vikings Aalborg velkommen i PS Industrilakering Arena, og gjorde et stort nummer ud af, at de skulle føle sig hjemme. I hvert fald fik de masser af tid og plads, til at bringe sig på 0-2 i løbet af de første 8 minutter, hvor skudstatistikken vist 1-8 i gæsternes favør. Det kunne godt ligne starten på en lang aften, og resultatet holdt perioden ud, hvor Vikingerne dog kom mere ind i kampen i di sidste 10 minutter.
DEBUT TIL ALEXANDER LAUNA, OG FARVEL TIL HENRI TIKKANEN
I målet var der sæsondebut til Alexander Launa, som er blevet forfremmet til 1. målmand, efter den ellers meget solide Henri Tikkanen, valgte at fortsætte karrieren anden steds. I den forbindelse ønsker vi han held og lykke, og siger tak for nu.
I kampen mod sine tidligere holdkammerater, var det op til Alexander at indikere sin form, da han skøjtede på isen med 0 kampminutter i skøjterne i denne sæson.

2. PERIODE
Hvor var dopingkontrollen? I hvert fald så det ud til, at de ville have grund til at tjekke det Vikings hold, som skøjtede på isen til 2. periode med noget, der kunne ligne et top preppet hold. Efter ca. 30 sekunder fandt #92 Mathias Christensen smart en fri #91 Mikko Lindbom på blue line, og herfra var den hurtige finne sikkerheden selv, da han let skøjtede fra Aalborgs backs, og køligt udplacerede Aalborg målmanden, som fik nok så rigeligt brug for sine talenter i resten af kampen. Resten af perioden, blev domineret af Aarhus holdet, men stik imod spil og chancer, gav et kort koncentrationssvigt Aalborg muligheden, og de eksekverede iskoldt. Det så dog ikke ud til at påvirke Vikings drengene, da de blot fortsatte det flotte spil, krydret med flot individuelt spil af især Nikita Zgirskis og Simon Bonde, samt Mikkel Lindorff, som er vendt tilbage fra en skadepause tidligere end forventet. Men pucken kom ikke i mål.

3. PERIODE
Beskeden til holdet i pausen må have været simpel. ”Keep doing what you are doing” og få scoret 3 mål. I denne periode var der virkelig flot hockey fra begge hold, men Vikings så ud til at have den sidste gejst. Forsvaret havde godt fat i den ellers stærke Aalborg offensiv, og kom de til afslutninger, så havde Alexander Launa spillet sig varm og lignede ikke en, som havde tænk sig at strø gaver ud til sine tidligere holdkammerater.
Knap 6 minutter inde i perioden, gav det flotte spile endelig bonus, da Shane Heffernan fik sidste stav på pucken, ved et massivt pres foran Aalborg målet. I tiderne 49:14 kom udligningen, igen efter dominans i Aalborg zonen. Denne gang blev pucken sat ind af Nikita Zgirskis – som igen lynede i tiden 56:55 – og derved blev Aalborgs bøddel.
Der var intet, der tydede på at Aalborg ville komme tilbage i kampen, men Kaptajn Mathias Christensen må have været opsat på at give publikum spænding til det sidste, da han i tiden 58:14 trak en udvisning for tripping, da han liggende forsøgte at slå pucken ud af zonen. Aalborg vandt den følgende faceoff, og stillede hurtigt op med 6 mand. Vikingerne forsvarede bravt, og Alexander Launa, som fortjent blev kåret til man of the match, havde lukket ned for aftenen. I to omgange sneg pucken sig forbi det tomme Aalborg mål, men der blev ikke scoret mere denne aften.
En flot kamp af Jutland Vikings (og Aalborg), hvor enhver må have følt sig top underholdt.

(Stort tak til skribenten)