Ung målmand til Vikings

Det er med stor glæde, at vi endelig kan sætte navn på den sidste del af vores målmandsduo frem imod den kommende sæson.
Jeppe Straagaard Jensen er 17 år og kommer fra Herning IK, hvor han de sidste 4 år har været en del af Herningelite.

Jeppe er en rolig målmand som agerer efter spillet. Jeppes største styrke er at han er rigtig god til de høje skud, men samtidig arbejder han konstant på at forbedre sit spil nede ved isen.

Selv siger Jeppe:

” Jeg er en teamplayer med stor loyalitet. Jeg er en rolig og stille type og håber på et godt makkerskab mellem Wiktor Kopycinski og mig, men håber i det hele taget på at falde rigtigt godt til i truppen, og ser frem til min første sæson i Jutland Vikings. Jeg håber at jeg kommer til at udvikle mig mere som målmand her i Vikings hvor jeg bl.a. skal arbejde på at bliver lidt mere aggressiv/offensiv i mit spil. ”

Vi ser frem til den kommende sæson og byder Jeppe velkommen til klubben og Danmarks flotteste ishockey trøje.

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *