Schweizerkniven tager endnu en sæson

Mads Riis er klar på endnu en sæson. Sidste sæson var Mads en af de bedst producerende spillere for Vikings. Mads Riis er en schweizerkniv af en hockeyspiller, han kan spille både forward og back, hvilket også gør ham til en vigtig spiller for Vikings. Sidste sæson producerede Mads 24 point i 22 kampe, dette var både som back og forward.

Selv fortæller Mads Riis om, hvorfor han vælger endnu en sæson:

” Jeg vælger endnu en sæson, fordi jeg føler, at jeg kan finde tiden til det til trods for mit job i Skive. Jeg elsker at spille ishockey, og synes det er super fedt at være med til at bygge dette projekt op. Jeg håber på at vi kan tage skridtet videre fra sidse sæson og udvikle os endnu mere, forhåbentlig komme i slutspillet igen og overraske der.”

Til daglig er Mads kongelig konstabel på Skive Kaserne i deres konstruktions enhed. Som han selv kalder det: ” en pose blandede bolcher af håndværkere”

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *