Måned: juli 2017

Ung målmand til Vikings

Det er med stor glæde, at vi endelig kan sætte navn på den sidste del af vores målmandsduo frem imod den kommende sæson.
Jeppe Straagaard Jensen er 17 år og kommer fra Herning IK, hvor han de sidste 4 år har været en del af Herningelite.

Jeppe er en rolig målmand som agerer efter spillet. Jeppes største styrke er at han er rigtig god til de høje skud, men samtidig arbejder han konstant på at forbedre sit spil nede ved isen.

Selv siger Jeppe:

” Jeg er en teamplayer med stor loyalitet. Jeg er en rolig og stille type og håber på et godt makkerskab mellem Wiktor Kopycinski og mig, men håber i det hele taget på at falde rigtigt godt til i truppen, og ser frem til min første sæson i Jutland Vikings. Jeg håber at jeg kommer til at udvikle mig mere som målmand her i Vikings hvor jeg bl.a. skal arbejde på at bliver lidt mere aggressiv/offensiv i mit spil. ”

Vi ser frem til den kommende sæson og byder Jeppe velkommen til klubben og Danmarks flotteste ishockey trøje.

Kaptajnen tager endnu en tørn

Sidste sæsons kaptajn Mathias ”MC” Christensen tager endnu en sæson. MC var en af de vigtigste spillere på sidste sæsons mandskab, som overraskede alt og alle, og gik i slutspillet. MC er en rigtig leder, som går forrest, og giver den 110% for alle sine holdkammerater, man så bl.a. ofte I sidste sæson MC spænende ned langs bænken med opmuntrende og motiverende ord, og i omklædningsrummet var han en stærk og vellidt leder.

MC var en af de produktive spiller i sidste sæson. Her blev det til 33 kampe og 44 point

MC er en del af det flotte arbejde, der er blevet gjort i Aarhus ishockey klub, hvor han i sin tid tog sine første skøjtetag. Han skiftede dog kort til Esbjerg, hvor det blev til en sæson på deres juniorhold, inden turen gik til Aalborg Pirates. MC har tidligere spillet i Metal Ligaen for Aalborg Pirates, hvor han havde 261 kampe.

MC er en stærk tovejs spiller, som ville pynte på ethvert Metal Liga hold, og i denne sæson skal han igen være en af de absolutte ledere på holdet.

Rutineret back tager endnu en tørn

Truppen frem imod den kommende sæson begynder at tage mere, og mere form for hver dag der går.

Til den kommende sæson vil den tidligere Herning Blue Fox back, Peter Hindkjær tage endnu en tørn i den hvide trøje. Peter kommer med en enorm erfaring, som enhver klub ville få enormt gavn af. Peter vil i den kommende sæson få en lidt anderledes rolle for Vikings, end han havde sidste sæson.

Udover at være backprofil i 1. division, kommer Peter også til at arbejde med opsøgende sponsorarbejde og salgsarbejde i forbindelse med Jutland Vikings.

Peter har 3 guldhjelme og 198 kampe på højeste niveau i Danmark, sidste sæson havde Peter 27 kampe med 8 point.

Schweizerkniven tager endnu en sæson

Mads Riis er klar på endnu en sæson. Sidste sæson var Mads en af de bedst producerende spillere for Vikings. Mads Riis er en schweizerkniv af en hockeyspiller, han kan spille både forward og back, hvilket også gør ham til en vigtig spiller for Vikings. Sidste sæson producerede Mads 24 point i 22 kampe, dette var både som back og forward.

Selv fortæller Mads Riis om, hvorfor han vælger endnu en sæson:

” Jeg vælger endnu en sæson, fordi jeg føler, at jeg kan finde tiden til det til trods for mit job i Skive. Jeg elsker at spille ishockey, og synes det er super fedt at være med til at bygge dette projekt op. Jeg håber på at vi kan tage skridtet videre fra sidse sæson og udvikle os endnu mere, forhåbentlig komme i slutspillet igen og overraske der.”

Til daglig er Mads kongelig konstabel på Skive Kaserne i deres konstruktions enhed. Som han selv kalder det: ” en pose blandede bolcher af håndværkere”